Om os

baxit er stiftet af Erik Bak Regueira i 2001. Fra kontoret i Jægerspris supporteres små og mellemstore virksomheder i Danmark og i Europa.

Med mere en 20 års relevant erhvervserfaring og en uddannelse som civilingeniør (elektro) kombineret med kurser indenfor økonomi og projektledelse har Erik Bak Regueira den rette baggrund for at drive IT-rådgivningsvirksomhed.

baxit rådgiver indenfor forretningsmæssig anvendelse af IT og hjælper kunderne med opgaver indenfor netværk, IT-sikkerhed, hjemmearbejdspladser og virusbekæmpelse.

Udover den rene rådgivning og support tilbyder vi også at levere og installere nyt udstyr. “Der er mange virksomheder som ikke har opgaver nok til at det kan svare sig at ansætte en IT-medarbejder på fuld tid. Alternativet er at hyre en konsulent til at løse opgaven. Det er slet ikke så dyrt, som nogen tror – og kvaliteten er i top. ” siger Erik Bak Regueira. “Det er vigtigt at afsætte tid til at afdække kundens behov – kun på den måde kan man finde den rigtige løsning” tilføjer han.

baxit er et kvalitets og prismæssigt fornuftigt alternativ til de mange hurtige og smarte IT-leverandører, som branchen–stadig–præges af.

Mange IT-konsulenter tager ikke deres opgave alvorligt, men skynder sig at høste de hurtige gevinster. Så snart de vanskelige og måske mindre givende opgaver viser sig, er de hurtige til at lade kunden i stikken og søge nye ‘ofre’.

Hos baxit vil du derimod opleve en leverandør, som er 100% loyal og som aldrig giver op før opgaven er løst til din tilfredshed. Det gælder uanset om opgaven er stor eller lille. Det eneste der tæller, er nemlig din tilfredshed som kunde.

Til gengæld for baxit’s loyalitet må du være indstillet på at blive udfordret på dine holdninger. Hos baxit kan du ikke uden videre bestille en ny løsning uden at få stillet spørgsmålet: hvilke behov skal løsningen opfylde her og nu? og hvad er planerne for brug af løsningen på længere sigt? Dette gælder uanset, om det er en ny sammenhængende administrativ løsning eller blot en ny printer, du har besluttet dig for at investere i.

Du er velkommen til at kigge rundt på de øvrige sider. Der kan du læse mere om baxit’s ydelser og om de mange gode leverandører, som baxit repræsenterer.

God fornøjelse!

Med venlig hilsen

Erik Bak Regueira