Private kunder
Et ofte stillet spørgsmål lyder: 'Min computer er blevet meget langsom og der kommer nogle mærkelige beskeder på skærmen. Vil I kigge på den?' Nedenfor kan du læse et generelt svar på dette spørgsmål:
Din computer kan blive ordnet på to forskellige måder:
Fejlsøgning og udbedring:
På baggrund af mange års erfaringer med fejlsøgning og reparation er det meget ofte muligt at 'reparere' computerens ved at fjerne uønskede programmer og rette forkerte indstillinger. Fejlsøgningen tager udgangspunkt i kundens beskrivelse af symptomer. Derudover gennemgås systemets fejllog og det undersøges hvilke programmer der uden brugerens viden findes på computeren. Endvidere kontrolleres det, at de installerede programmer er opdaterede i henhold til producenternes anvisninger. Der er kun meget sjældent behov for at gen-indlæse data fra en sikkerhedskopi - men backup er nu alligevel altid en rigtig god idé og altid kundens ansvar.
For private kunder udfører baxit 'Fejlsøgning og udbedring' til en fast pris på kr. 1.875 inklusive moms.*
Gen-installation af Windows og alle programmer:
Nogen gange kan et uønsket program (f.eks. en virus) have ødelagt en masse indstillinger og slettet en lang række filer på computeren. I disse tilfælde er det mere enkelt at geninstallere Windows og de øvrige programmer på maskinen. Det plejer at tage cirka tre timer at geninstallere Windows og alle vigtige opdateringer. Under installationsprocessen slettes alle data og programmer fra computerens harddisk. Derfor er det et krav, at du forinden har en sikkerhedskopi af alle data på maskinen, og at du har adgang til de CD'er m.v. som skal bruges til at installere både styresystemet (Windows) og alle programmerne på maskinen (Officepakke, spil, antivirusprogram m.v.).
For private kunder udfører baxit 'Gen-installation af Windows og tilhørende programmer' til en fast pris på kr. 1.875 inklusive moms.*
Ny computer i stedet for at reparere?
Der er ingen tvivl om, at der i Danmark kasseres mange computere blot fordi de med tiden er blevet langsomme eller måske umoderne - men som rent elektrisk og mekanisk ikke fejler noget. Udfra en miljømæssig betragtning giver det derfor god mening at forlænge levetiden på disse maskiner. Også selvom strømforbruget på en ny computer i almindelighed er noget lavere end på en computer af ældre dato.
Husk på at licensen til dine installerede programmer (som f.eks. Officepakken) normalt er knyttet til den konkrete computer. Derfor skal man anskaffe en ny Officepakke hvis man køber en ny computer - og altså indregne prisen til Officepakken når man skal købe ny computer. Omvendt skal man huske på, at en ny 'frisk' computer er omfattet af reklamationsret og garanti - hvilket ikke er tilfældet for den gamle.
Det er en vurdering fra gang til gang, om der skal foretages en fuldstændig gen-installation, en 'reparation' eller en nyanskaffelse. Beslutningen kan godt være vanskelig, og priserne på nye computere varierer meget alt efter fabrikat og kundens ønsker til ydeevne og udstyr.
Om priserne på denne side:
Priserne på denne side gælder private kunder og er inklusive 25% moms. Priserne forudsætter at opgaven kan udføres på baxit's adresse, og at alle nødvendige CD'er og licensnøgler stilles til rådighed.
Opgaven kan naturligvis også udføres på kundens adresse, men dog mod betaling af den til enhver tid gældende timesats.
Om piratkopier og ulovlig software:
baxit udfører ikke arbejde på ulicenserede programmer og styresystemer. På markedet findes glimrende gratis alternativer til de gænge styresystemer og officepakker, og disse kan frit downloades fra internettet og benyttes i stedet for ulovlige kopier af købe-programmer. baxit er naturligvis gerne behjælpelig med at installere sådanne gratis-programmer.
|